Solfanger til Komproment Koncept Roof naturskifer
Til de smukke natur- og keramiske skifertagsten i Koncept Roof-serien har KOMPROMENT udviklet en fuldt tagintegreret solfanger, der følger skifertagmaterialet, og dermed på en elegant og diskret måde forener effektivitet og smukt design.
Ved at montere solfangerkassen ned mellem lægterne opnås en løsning, hvor glasset på solfangeren ligger helt plant med de smukke Koncept Roof skifersten.
Glassets størrelse er naturligvis tilpasset skiferstenenes størrelse således, at de vandrette linier på taget fastholdes og dermed sikrer et smukt udseende på husets 5. facade – taget. Den patenterede solfangerløsning sikrer at der ikke skal monteres synligt inddækningsmateriale mellem solfangeren og tagstenen, hvilket sikrer det elegante udseende.
Absorberteknologien, der anvendes i den tagintegrerede solfanger til Komproment Koncept Roof naturskifer er udviklet og fremstillet af den kendte danske producent af absorbere Batec Solvarme. Batec Solvarme har 35 års erfaring med fremstilling af teknologi til solfangere og eksporterer sine absorbere til en lang række producenter i Europa. Det er også vore kunders sikkerhed for et effektivt produkt.
Ønskes yderligere et tilskud til rumopvarmningen skal der monteres ca. 9 m2 solfangere. Dermed kan du slukke for anden opvarmningskilde i 6-7 måneder om året. Koncept Roof solfangeren er monteret med et unikt koblingssystem, der sikrer meget hurtig og sikker montage.