Hvad er en TagProff?
TagProfferne er håndværkere med en certificeret uddannelse i alle aspekter af tagkonstruktioner: nyt tag, tagrenovering, indbygning af solvarmeanlæg i taget, rådgivning om valg af undertag, tagsten, tegl, skifer mv.
For at kalde sig TagProff, skal man have gennemført mindst Modul 1 af et specielt uddannelsesforløb på Taguniversitetet på Construction College Aalborg.
Efter bestået eksamen kan tagdækkeren bruge kvalitetsbetegnelsen TagProff og bliver medlem af en landsdækkende sammenslutning af håndværkere, der alle er ”certificeret bygningsdelsekspert med speciale i tagkonstruktionen”: TagProfferne.
For at bevare kvalitetsstemplet TagProff skal man følge den løbende efteruddannelse i tagkonstruktioner på Taguniversitetet.
Alle TagProffer er omfattet af BygGaranti.